Litteratur

Populær faglitteratur - din vej udenom reservationskøen

Er du nr 17.000 i køen til Anders Aggers nye bog? Så har vi en god nyhed til dig

Af Anne Hagelskjær From

Aarhusianerne er et belæst folkefærd - også af fagbøger. Det betyder, at man som ivrig låner kan opleve lange reservationskøer på de populæreste faglitterære titler. 

Aarhus Bibliotekerne har derfor købt stort ind af de mest reserverede fagbøger og lavet en fast udstilling, "Populær Faglitteratur," på fire aarhusianske biblioteker. Målet er, at en del af de mest reserverede fagbøger skal være tilgængelige på biblioteket. 

I udstillingen har vi foreløbigt 169 forskellige titler, og du kan finde et bredt udvalg af fagbøger om alt fra strik over mad til selvudvikling og sommerfugle. Vi har også debatbøger, biografier, historiebøger og en del om neurodivergens. 

Reserveringer og fornyelser

Bøgerne fra udstillingen "Populær Faglitteratur" kan ikke reserveres, og du kan derfor opleve at finde en bog på udstillingen, som du står nummer 431 i køen til (og så er det jo bare med at få den lånt). 

Lånetiden er tredive dage, og du skal være opmærksom på, at bøgerne fra udstillingen ikke kan fornyes. 

Hvor kan jeg finde populær faglitteratur?

Du kan låne populær faglitteratur på fire nøje udvalgte biblioteker: Åby, Viby, Risskov og Dokk1.

Populær faglitteratur på Åby bibliotek
Populær faglitteratur på Åby bibliotek
Populær faglitteratur på Viby bibliotek
Populær faglitteratur på Viby bibliotek
Populær faglitteratur på Dokk1
Populær faglitteratur på Dokk1